Virelai - Villeman - текст песни, слова, перевод, видео

Villemand

Villemand og hans væne brud

Strengen er af guld

De spillede guldtavl i hendes bur

Så liflig leged' han for sin jomfru

For hver en gang guldtavl på borde rendte

Så mange tårer den jomfru fældte

"Hvorfor græder I for guld så rød?

Eller græder I for I er bleven min mø?

Eller græder I for jeg er ikke rig

Og jer tykkes, jeg kan ikke være jer lig'?"

"Jeg græder ikke for guld så rød,

Og det er med min vilje, jeg er bleven jer mø.

Ej heller græder jeg for I er ikke rig,

Mig tykkes, I er og så ganske min lig'.

Jeg græder langt mere for åen Blide,

Som snarligt jeg skal hen over ride.

Der sank neder mine søstre to

Den tid de lod deres bryllup bo."

"I skal ikke græde for åen Blide.

Mine svende skal med eder ride.

Det skal jeg eder til ære gøre:

Tolv riddere skal eders ganger føre."

Han lagde under ganger de røde guldsko

Og så rider de til Blidebro.

Da hun kom der midt ud på bro

Da snubled' hendes ganger i røde guldsko.

Den ganger den gled på femten søm,

Ned sank den jomfru for striden strøm.

Alle riddere tog efter sadelbue,

Men ingen ku' hjælpe den skønne jomfrue.

Den jomfru rakte op sin hvide hånd:

"Min ædelig herre, hjælp mig til land!"

"Hjælpe dig Gud og den hellig ånd,

For jeg dig ikke hjælpe kan."

Villemand taler til liden smådreng:

"Du hente mig harpen med gyldne streng."

Hr. Villemand tog harpen i hænde,

Så går han for strømmen at stande.

Han spillede alt så liste,

At ej rørtes fugle på kviste.

Så slog han harpen så såre:

Det hørtes over alle gårde.

Barken sprak ud af det egetræ

og hornet ud af det bøvende fæ.

Barken sprak af birke

og knappen af Marias kirke.

Så slog han harpen i harme:

Sin brud ud af troldens arme.

Så slog han harpen til bunde:

Den trold måtte op fra grunde.

Op kom den trold fra grunde

Med Villemands må i munde.

Ikke hans må alene

Men og hendes to søstre væne.

"Villemand, Villemand, tag din mø!

Men lad mig beholde mit vand under ø!"

"Så gerne jeg tager min fæstemø,

Men aldrig skal du volde vand under ø!"

Villemand han sit sværd uddrog.

Gud hjalp ham, da han i sønder trolden slog.

Villemand gav hende skarlagen på

Og løftede hende på gangeren grå.

Villemand red sig under ø

Strengen er af guld

Så fejred' han bryllup med sin mø

Så liflig leged' han for sin jomfru

Dette er en oprindelig middelaldersang (forfatter ukendt), men da jeg hørte en version, hvor de to søstre ikke var nævnt og læste en, hvor trolden ikke bliver dræbt, har jeg valgt at stykke de to sammen og kombinere dem, så jeg sikkert har fået lavet en tredje version til at øge forvirringen, men sådan er det jo med folkesange...